📦 FRI FRAGT +500,- I DK 📦 PLANTEOPHÆNG SOLGT PÅ TILBUD KAN BLIVE AFSENDT UDEN EMBALLAGE 📦

10 PLANTER TIL DE MØRKERE RUM

 

Planter til mørke rum, bregne

Vi kender det alle sammen, det mørke hjørne af hjemmet, hvor intet grønt kan gro. Men måske ved vi egentlig bare ikke hvad der skal placeres derovre for at kunne gro. Derfor har vi lavet en lille 10 plante guide til jer. 10 planter som kan vokse i de mørkere rum/hjørner/kroge af hjemmet. 10 planter der giver dig en undskyldning til at købe endnu flere planter. Så har du svært ved at indrette det mørke soveværelse eller ved du ikke hvilke planter der trives i mørke rum? Så læs med her.

1. Væddeløber 

En hårdfør plante. Som barn så jeg den mest i lægens venteværelse eller børnehaven. Grunden til dette kan være fordi den trives fantastisk, hvor andre planter ville lade livet. Den er meget tolerant på mørke placeringer, hvor den bare er glad for vand en gang om ugen. Den tåler træk, men bliver sur hvis den udsættes for frost. Udover at være en nem og dekorativ stueplante, så er den også luftrensende.
 
  • En taknemmelig plante 
  • Kan placeres de fleste steder 
  • Vandes ca. 1 gang om ugen 
  • Luftrensende 
 
Væddeløber, planter der renser luften, luftrensende plante, nem plante


2. Svigermors skarpe tunge

Endnu en gang er Svigermors Skarpe Tunge at finde på vores blog. Det er bare en plante med mange egenskaber. Den er nem at holde, den kræver ikke megen pleje eller vand og så kan den både tåle en lys placering, men også meget gerne en mørk en. Her er den placeret på væggen med PlantWire, som giver et smukt udtryk og med mulighed for at lave en fed plantevæg. Det eneste man skal tage hensyn til med denne plante er, ikke at overvande den. Om sommeren skal den have vand 1 gang om ugen ca. Om vinteren er vi nede på kun 1 gang, hver 3 uge. 
Bonus: Den er på NATOs liste over mest luftrensende stueplante
 
  • En alsidig plante 
  • Kan lide både lys og mørke 
  • Vandes ca. 1 gang om ugen 
  • Luftrensende 
  • God til dig som ikke besidder grønne fingre 
 

Svigermors skarpe tunge, green living, living with plants, planter, plantwire, lerpotte, hængeplante, grønnehjem, renluft, clean air, dark rooms, overlevelse

3. Guldranke 

Scindapsus aureus eller Epipremnum aureum, er en hårdfør hængeplante/klatrevækst, den trives med en minimal mængde svagt lys om dagen. Lad dens jord tørre ud mellem vandingerne, så får du en rigtig glad og tilfreds plante. Det er en plante, som trives aller bedst i fugtige miljøer, dermed fungerer den godt på badeværelser. Her er der ofte ikke altid lys nok, men den stilles tilfreds med fugtigheden. I bund og grund en flot og nem plante. 

  • Trives godt i de lidt mørkere kroge 
  • Meget hårdfør plante 
  • Kan godt lide fugtighed 
 

Guldranks, green living, living with plants, planter, LYNG, lerpotte, hængeplante, grønnehjem, renluft, clean air, dark rooms, overlevelse

4. Sigøjnerblad Dieffenbachia Reflector 

En plante med næsten neonspættet blade. En nøjsom stueplante der lever perfekt under dårlige lysforhold. Den kræver bare meget vand og varme. Den trives godt i fugtige rum, såsom badeværelset, hvor der normalt heller ikke er mest lys. Dog bliver dens blade mindre broget, når den står i mørke. Men ellers en nem stueplante at holde. 

  • Trives på steder med dårligt lys 
  • Elsker vand og varme 
  • Kan godt lide fugtige rum
 

Dieffenbachia Reflector , Sigøjnerblad, living with plants, green living, planter, dark rooms, stueplante, grøn, grønnehjem

5. Sømandstrøst 

Man siger at den kan overleve ombord på skibe, der af det danske navn Sømandstrøst. Sømandstrøst skal have høj varme og luftfugtighed, og trives på mørkere badeværelser. Hvis man til gengæld placerer den i stuetemperatur, skal den hyppigt overbruses. Men lad dens jord tørre ud mellem vandingerne. 

  • Taknemmelig plante 
  • Elsker varme 
  • Høj luftfugtighed 
  • Trives i mørke rum 
  • Må gerne tørre ud af og til 

 

Sømandstrøst, Leerbaek,  living with plants, green living, planter, dark rooms, stueplante, grøn, grønnehjem

6. Fiskeben 

Denne skønne plante har smukke markeringer og mønstre på bladene, som lukker sig sammen ved aftentid. Den holder både til stærkt lys og mørkere kroge. Den trives godt i fugtige omgivelser, eftersom det oprindeligt er en tropisk plante. Den skal vandes regelmæssigt og undgå helst udtørring mellem vandingerne. Ellers er det en meget dekorativ, nem og sød plante og hvem kan stå for dens lyserøde striber.
 
  • Trives i både lys og mørke 
  • Kan godt lide fugtigt miljø 
  • Vandes regelmæssigt 

fiskeben, plantwire, Leerbaek,  living with plants, green living, planter, dark rooms, stueplante, grøn, grønnehjem

7. Jernplante 

En højt voksende plante, der har brug for plads omkring sig. Kan blive op til 90cm. 
Dens jord må godt holdes lidt fugtig, men planten kan godt tåle at tørre ud. Jernplanten trives på de mørkere og koldere placeringer i hjemmet. Den blev i gamle dage betegnet som en piedestalplante. 

  • Har brug for meget plads 
  • Holdes helst let fugtigt i jorden 
  • Trives i mørkere kroge 
  • Trives fint på koldere placeringer 
 
Jernplante, Leerbaek,  living with plants, green living, planter, dark rooms, stueplante, grøn, grønnehjem

8. Venushår 

En bregne der ikke behøver sollys. Den tåler dog ikke at blive flyttet for meget rundt, den vil helst beholde sin faste plads. En ret tolerant plante, den kan stå ude om sommeren, men hvis temperaturen kommer under 10°C, skal de ind, hvis man vil holde deres vækst året rundt. Dog bryder de sig ikke om temperature over  21°C, medmindre de står meget fugtigt, såsom et badeværelse. Deres jord skal være lidt fugtig hele tiden. 

  • Vil gerne have en fast plads 
  • Jorden skal helst være lidt fugtigt 
  • Kan ikke lide for høj varme 
 

Venushår, hængeplante,  living with plants, green living, planter, dark rooms, stueplante, grøn, grønnehjem

9. Philodendron 

En Philodendron er en af nutidens trendplanter. Måske fordi det er en af de nemmeste planter at holde. Den tilpasser sig nemlig forskellige temperatur og belysning, dermed passer den perfekt til de mørkere hjørner i hjemmet. Lad din philodendrons jord tørre ud mellem vandingerne, så gror den bedst. Planten holder af at blive vandforstøvet en gang om ugen. Men stadig en rigtig nem plante at få til at gro og trives. 
 
  • Meget nem at holde 
  • Taknemmelig plante 
  • Trives de fleste steder 
  • Må gerne tørre ud mellem vandingerne 
  • Vil gerne forstøves
 

Philodendron, tropiskplante, easy , living with plants, green living, planter, dark rooms, stueplante, grøn, grønnehjem

10. Musehaleaksen

Musehaleaksen er en planteslægt med mere end 1000 forskellige arter. Den bliver normalt ikke særlig høj, men hænger sig flot ned over sin potte. Denne plante har ikke brug for sollys for at overleve, til gengæld kræver den varme og fugt. Lad jorden tørre ud mellem vandingerne. De skal helst stå i små potter, for ikke at udvikle for stort rodnet, så risikere de nemlig at rådne. Men ellers er det en let og sød lille plante. 

  • En lav plante 
  • Trives fint uden sollys 
  • Elsker varme og fugt 
  • Må gerne tørre ud mellem vandinger

Musehaleaksen, hængeplante, easy   living with plants, green living, planter, dark rooms, stueplante, grøn, grønnehjem

 

 

følg os på instagram, planteinstagram, plante indretning, grønne planter, indretningsinspiration