Man kender allerede bygninger med efeu eller vin kravlende op af sig.
Nogle af tidens store trends er de såkaldte vertikale haver, eller vertical gardens. Her tager man planterne fra gulvet, vindueskarme osv. og tilføjer dem højde, ved at hænge dem vertikalt på væggen. Det handler om at skabe en levende væg, ved hjælp af de planter man holder mest af. Den levende væg kan indeholde både grøntsager, krydderurter, planter og blomstrende stauder. Kun fantasien sætter grænser. Det er ideelt til dem der f.eks ikke har gulvplads til en krydderurtehave. Så kan de skabe det ved hjælp af en vertikal have. Den vertikale have kan både skabes udenfor, såvel som indenfor. Skab en vertikal have i din spisestue og oplev glæden stige op i dig, når du opholder dig i rummet. Se dit hjem blomstre, og komme til at se smukt og grønt ud. Det er som at omdanne en almindelig væg til et kunstværk. Vertikale haver forbedrer samtidig éns luftkvalitet, er støjdæmpende, virker isolerende, og så er det godt for sjæl, krop og øjne.
Vertical Garden med PlantWire
En vigtig ting man skal tænke over, når man vælger planter til sin væg, er placeringen. Er det udenfor eller indenfor? Du skal overveje, om det skal være planter, der kræver meget sol eller skygge. Vælg helst planter der kræver den samme pasning, så det er nemmere at opretholde vanding og pasning af væggen. Den nemme version af en vertikal have, er hvor der hænges en masse potteplanter op på væggen, måske ved hjælp af Leerbaeks PlantWire. Disse kan enten hænges vertikalt, asymmetrisk eller i et mønster. Det er kun fantasien der sætter grænser, da du netop kan skabe forskellige looks, alt efter hvilken løsning du vælger. En plantevæg kan du lave helt personlig så du matcher dit hjem og din indretning, og som et plus bidrager en plantevæg også med mere liv, skønne farver, akustik og sundere indeklima.
Vertical Garden med "lomme" metoden
Man kan også ud af filt eller andet materiale lave en række “lommer”, der hænges på væggen, f.eks på et ophængt gitter, eller som en hel lommevæg. Her kan planterne vokse sig store, flette sig ind i hinanden, og skabe en helt dækket væg, så man får et mere jungleagtigt look.
Vanding af væg
Et vandingssystem/dryppesystem vil være en god løsning, til at sørge for at planterne får den mængde vand de har brug for, så væggen ikke med at visner.
- Dette valg er lidt mere omfattende, men resultatet vil blive et kunstværk.
Du kan lave din levende væg stor eller lille, blandet eller ens, kun fantasien sætter grænser.
Få noget inspiration fra billederne nedenunder: