📦 FRI FRAGT +500,- I DK 📦 PLANTEOPHÆNG SOLGT PÅ TILBUD KAN BLIVE AFSENDT UDEN EMBALLAGE 📦

3 tips til krydderurter

Krydderurter, hvordan skal jeg passe mine krydderurter, pasning af krydderurter
 
Har du også formået at købe utallige krydderurter uden at formå at have dem særligt længe af gangen? Med disse 3 tips kan du lære at holde liv i dine krydderurter indendørs.
 
Vi kender det allesammen, vi køber purløg til kartoffelsalaten eller rosmarin til kartoflerne og inden vi ser os omkring er krydderurterne døde. Det er spild af krydderurteproduktion og penge. Krydderurter kan nemlig sagtens leve længe og vokse sig dejligt store - selvom det er svært at gro krydderurter indendørs.
 
Krydderurter i køkkenet er både med til at skabe en hyggelig stemning og det er praktisk lige at have krydderurterne ved hånden. Krydderurterne kan stå i potter på bordet eller du kan hænge dem på væggen eller ned fra loftet. Jeg synes også at krydderurter i køkkenet er med til at give mig endnu mere lyst til at lave mad. 
 
Se videoen nedenfor, så er du godt klædt på til dit kommende krydderurteprojekt. I videoen hænger krydderurterne på væggen, de hænger i planteophænget PlantWire. PlantWire koster fra 200,- 
 

  

De 3 tips til de perfekte krydderurter
  1. Vand i underskålen. Det styrker rodnettet og så undgår du råd i rødderne
  2.  Klip over to nye skud. Det øger væksten af de nye skud og gør at krydderurten forgrener sig
  3. Placér dem et lyst sted. De vil elske det, men til gengæld kræver de også mere vand 

 

Jeg vander mine krydderurter i underskålen hver dag i sommerhalvåret. De er meget tørstige og det er begrænset hvor meget vand der kan være i underskålen. Hvis de suger vandet op hurtigt, kan det være tegn på den gerne vil have mere. Men pas på med at overvande dem - så kommer der ofte skadedyr og der vil danne sig mug på toppen af jorden. 

 

Hvis du vil have en fyldig krydderurt, anbefales det at du klipper den ned i ny og næ. Når du skal bruge krydderurten er det vigtigt at du klipper lige over hvor der er nye skud på vej. Det er svært at forklare, men se videoen - den viser ret godt hvor man skal klippe :) Så vil de nye skud begynde at vokse til grene og på den måde bliver din krydderurt mere fyldig. 

  

Krydderurter vil gerne have meget sol og meget vand - derfor foretrækker de et vindue hvor de får en masse sol. Mine krydderurter får morgen- og formiddagssol og det er de vilde med. 

  

Synes du dine krydderurter fylder for meget på køkkenbordet? Eller skygger de for solen der kommer ind gennem vinduet? Læs denne blog og få inspiration til at indrette dit køkken med krydderurter på væggen. 

 

Følg os på instagram, planteinstagram, indretningsinstagram, indretningsinspiration,