Fri fragt i hele DK

LEERBAEK GÅR IND FOR BÆREDYGTIGHED


Hos LEERBAEK elsker vi naturen, og derfor går vi op i at arbejde med bæredygtigt design og bæredygtig produktion. Samtidig vil LEERBAEK gerne skabe flere muligheder for at man særligt i byerne selv kan dyrke nogle af ens egne råvarer. Det er en langt mere bæredygtig måde at anskaffe sig fødevarer på, hvis man dyrker dem i sin køkkenhave sammenlignet med, hvis man tager en tur ned i supermarkedet. Ved at dyrke dine egne grøntsager eller krydderurter sparer du nemlig naturen for blandt andet forurening skabt af plantegifte og transport.

 

Miljøet er indtænkt i designet

Når LEERBAEK designer er miljøet tænkt ind fra start. Det betyder, at vores produkt PlantWire er skabt med et minimalt ressourceforbrug og af et enkelt materiale formet i et stykke. Derved sparer vi på naturens ressourcer, og gør produktet lettere at genanvende, hvis man en dag vælger at smide det ud (hvilket i vores øjne lyder usandsynligt, høhø). En anden gevinst ved PlantWires enkle design er produktets holdbarhed. LEERBAEK produkter kan nedarves gennem mange generationer, blandt andet fordi der ikke er nogle ”dimser” på produkterne, som risikere at skulle repareres i løbet af deres levetid.

 

I produktionen er der taget højde for vores jord

Fordi LEERBAEK støtter dansk produktion og gerne vil minimere forurening forårsaget af fragt, bliver vores produkter produceret i Danmark. Derudover bliver vores produkter leveret emballagefri i kasser af genbrugspap (se dem her). Under fragten bliver selve produktet beskyttet af stødabsorberende, økologisk biofyld, der er lavet af majsgranulat. Majsgranulaten omdannes til skum, hvis man udsætter det for vanddamp, hvilket især er et smart trick, fordi det minimerer mængden af affald i forbindelse med forsendelser (læs mere om biofyldet her). Når du har modtaget dit LEERBAEK-produkt, kan du smide biofyldet ud i en papiraffaldscontainer, en kompostbunke eller bare i din almindelige affaldspose.

Vi håber, at LEERBAEK produkter kan inspirere dig til at gå i gang med en bæredygtig madproduktion med en vertikal køkkenhave. Hvis du er på udkig efter kreative ideer til, hvordan du skal bruge dine LEERBAEK produkter, kan du se andres bud på vertikale køkkenhaver på LEERBAEKs instagram her. Vi opfordrer alle til at dele billeder af deres vertical gardening projekter med os – du kan være med til at inspirere andre.