📦 FRI FRAGT +500,- I DK 📦 PLANTEOPHÆNG SOLGT PÅ TILBUD KAN BLIVE AFSENDT UDEN EMBALLAGE 📦

BESKÆRING AF FREGNEFJÆS // STIKLINGER

Fregnefjæs pasning, polka dot plant, hypoestes, beskæring
  
I denne blog deler jeg ud af mit absolut bedste tip til beskæring og pasning af Fregnefjæs. Ofte ender Fregnefjæs med at blive lang og ranglet, det kan have sin charme - men det vil være lig med plantens død. Planten vil nemlig ende med at blive så lang og ranglet at den ikke kan bære sig selv og den vil også få færre blade fordi den udelukkende bruger sine kræfter på at vokse i højden. 
 
MEN først lidt information om Fregnefjæs og pasning af Fregnefjæs, hvis du ikke i forvejen kender denne skønne skabning. 
 
Planten med de lyserøde blade kalder vi på dansk Fregnefjæs, sødt ikke? På engelsk hedder planten Polka Dot Plant (også ret sødt) og dens latinske betegnelse er Hypoestes Phyllostachya. Udover lyserød, findes Fregnefjæs også i hvid og rødlige nuancer - begge farverne er super fine, men det af en eller anden grund er det den lyserøde der er blevet mest populær.
 
Fregnefjæs pasning, beskæring af fregnefjæs, polka dot plant
  
Den trives bedst i høj sol, dog ikke direkte sol midt på dagen. Derudover er den meget tørstig. Jeg giver min Fregnefjæs vand hver eneste dag. Nogle gange pr. mdr. får den universal gødning. Dens farverige pletter siges at blive flere og kraftigere i takt med at den får mere sol, det er dog ikke noget jeg selv har oplevet. 
 
  • Elsker sol, dog ikke direkte sol midt på dagen
  • Massere af vand, jeg vander den hver dag. 
  • Gødning nogle gange pr. mdr. 

 

OG nu kommer mit vidunder-trick i forhold til beskæring. 
Se videoen nedenfor (beskrivelse fortsætter efter videoen) 

....

 

 

Hvis din Fregnefjæs er ved at vokse sig lang, vil min anbefaling være at beskære den. Så får du en fin, busket og tæt plante. Det er dog vigtigt at du beskærer den korrekt for at få den optimale vækst. 

 

  1. Klip lige over hvor der er nye skud på vej, hvis din plante trives vil der være mange steder der er nye skud på vej - hvis den trives mindre godt skal du lede lidt for at finde et sted hvor planten laver nye skud 
  2. Så er det tid til at lave stiklinger af de afklippede skud
  3. Fjern alle de store blade fra stiklingen - sådan at der kun er små nye skud tilbage. Så sikre du at plantens kræfter bliver brugt på at slå rødder og ikke på at vedligeholde de store blade
  4. Stil dem i vand, gerne i en fin vase så de kan pynte
  5. Hvis de nye små skud på moderplanten bliver store og kraftige og planten danner nye fine grene - så har du beskåret din plante med succes
  6. Når nu du er igang med at beskære planten kan du med fordel fjerne gamle og triste blade. Blade der er tørre i enderne eller misfarvede fjernes, det giver mere kraft til resten af planten og de friske blade
  7. Når dine stiklinger har fået rødder kan du plante dem i jord. Du kan enten lave en ny plante eller plante stiklingerne i jorden med moderplanten, så bliver den endnu mere fyldig

NU skulle din plante gerne blive rigtig glad og trives. Du kan købe fine ophæng til dine planter lige her

 Følg os på instagram, plante instagram, planteinspiration, grønne planter, indretningsinspiration, indretning.